Yoga
Begynder Yoga
Begynder Yoga indeholder små programmer og serier, som er særligt egnet til dig, som er ny indenfor yogaens verden. I disse klasser tager vi os god tid, så du kan skabe kontakt til kroppen, og dermed sikre dig, at det du laver føles okay. Det betyder også at du har bedre tid til at lære de forskellige yogastillinger at kende. Efter denne serie vil du føle dig mere tryg ved yogaøvelserne, og du vil få meget mere ud af de andre yogavideoer i klubben, fordi du har det basale på plads.





Yin Yoga
Yin Yoga handler ikke om at oparbejde styrke, men snarere om at spænde af, give slip og strække bindevævet, så du opnår større fleksibilitet og lethed - både mentalt og fysisk. Din krop og dit sind hænger nemlig uløseligt sammen, og det betyder at uhensigtsmæssige oplevelser, tanker og følelser typisk vil komme til udtryk i form af kropslige smerter og skavanker, hvis ikke de forløses. For at have god tid til at give slip, vil vi oftest befinde os 3-5 minutter i en yin yogastilling.
















Flow Yoga
Flow Yoga tager udgangspunkt i yang-energi, dvs. en aktiv energi, som er modpol til yin-energien. Flow Yoga er en dynamisk yogaform, hvor yogastillingerne kædes sammen i et flow. Mine klasse består primært af stillinger, som har til formål at styrke din muskulatur, udholdenhed og forbedre dit kredsløb.














Restorativ Yoga
Restorativ yoga byder på rolige sekvenser og opbyggende stillinger, hvor du ligger i 5-15 minutter, mens du bliver støttet og holdt af puder og pøller. At ligge i disse stillinger virker terapeutisk på kroppen, som får lov til at hvile og hele sig selv. Restorativ yoga beroliger dit nervesystem, og hjælper bl.a. med stress, depression, angst og søvnløshed.


Element Yoga
Teorien om de fem elementer stammer fra traditionel kinesisk medicin, og tager udgangspunkt i naturens elementer: jord, vand, ild, metal og træ. Alle elementer findes i dig, og ved at skabe balance i de fem elementer og deres tilknyttede meridianbaner, skaber du også balance i krop og sind.





Yoga stræk og øvelser
Introduktion og forklaring af basale yogastræk, herunder en forklaring på hvilke tanker og følelser, som typisk ligger gemt i område på kroppen, vi gennemgår.




